DM-bronze til AS-optimist

Lasse Skall Sørensen sejlede sig weekenden 1.-2. oktober til en bronzemedalje til DM i holdsejlads for optimister. I holdsejlads sejler to hold af fire personer mod hinanden. Modsat almindelig fleet-sejlads er det ikke alle mod alle, med derimod hold mod hold. Man skal derfor samarbejde om at sejle fra de fire sejlere fra det andet hold. Holdene skal normalt bestå af sejlere fra samme klub. Aalborg Sejlklub har tidligere vundet tre sølvmedajler til DM i holdsejlads. Desværre var vi år i ikke nok A-sejlere til at stille et hold, så Lasse blev tilbudt at deltage på Egås hold.

Til DM blev Lasses hold kun slået af holdene fra Skovshoved og KDY, så det lykkedes dem derfor at vinde bronze.

Man kan læse mere her.

Stort tillykke til Lasse!

Vi håber selv at kunne stille et hold og forsvare Aalborgs ære til fremtidige danmarksmesterskaber i holdsejlads.