Tilmelding til ekstra træning og Prøv-noget-nyt

For at få en god opstart efter ferien tilbyder vi lidt ekstra træning til optimist- og zoom8-sejlere i den sidste uge af sommerferien. Træningen er mandag til torsdag fra kl. 16 til 18. Dvs. børnene skal være omklædte med bådene rigget til kl 16 og kommer ind fra træning igen ca. kl 18.

Træningen vil fungere som forberedelse på kapsejladsen i weekenden. Deltagelse i træningen forudsætter dog ikke, at man sejler med til kapsejladsen. Under træningen opdeles sejlerne i to hold. Et for begyndere og et for øvede.

Træningen kan blive aflyst pga. dårligt vejr eller lign. Hvis det er tilfældet, sender vi besked herom via sms til det telefonnummer, der oplyses i formularen.

Sejlere fra andre klubber er meget velkomne til at deltage i træningen. Det koster dog 50 kr pr. sejler pr. gang, når man ikke er medlem af Aalborg Sejlklub. Beløbet betales til træneren INDEN træningen påbegyndes.

Fredag d. 12/8 afholder vi et Prøv-Noget-Nyt arrangement. Det er gratis for alle sejlere at deltage, da arrangementet støttes af Dansk Sejlunion. Det bliver muligt at komme ud og prøve krafter med forskellige jolletyper som Feva XL, Zoom 8, Laser, 29er, Yngling, og 5o5 jolle. Sejlerne skal blot møde op med sejlertøj og godt humør.

Hvis der er ændringer til en eksisterende tilmelding, spørgsmål eller lign. så er i velkomne til at kontakte Mikkel på E-mail: juniorleder@sejlsport-aalborg.dk.

Husk: Jo tidligere i melder jer til jo nemmere er det for os med hensyn til planlægning.

Udfyld nedenstående skema for tilmelding:

 

Telefonnummer hvor vi kan sende beskeder omkring træningen. F.eks. ved aflysning eller lign.

Bemærk: Træningen koster 50kr pr. gang for sejlere der ikke er medlem af Aalborg Sejlklub. PRØV-NOGET-NYT er gratis og for alle. Dog skal man være under 25 år og medlem af en sejlklub.